Når millionbyen tørster

Forestil dig, at du står op en morgen, åbner for vandhanen – og intet sker. Ikke bare i dag, men i morgen, i overmorgen og uger frem.

Det er virkeligheden i min roman Gaia – Himmelfloden, hvor São Paulo, en af verdens største byer, rammes af en tørke så voldsom, at vandet forsvinder fuldstændigt. Ingen bruser. Ingen kaffe. Ingen redning.

Det lyder som dystopisk fiktion, men scenariet er tættere på virkeligheden, end vi bryder os om at tænke på. I 2014–2015 var São Paulo faktisk kun få uger fra at løbe helt tør for vand efter en historisk tørkeperiode. Vandreserverne skrumpede til kritiske niveauer, og myndighederne måtte indføre hårde restriktioner. Dengang vendte regnen tilbage. Men hvad hvis den ikke gør det næste gang?

I Gaia – Himmelfloden betyder manglen på vand, at samfundets masker falder. Kun de stærkeste overlever – og i en by præget af stor social ulighed betyder “stærk” ofte “rig”. Dem, der har haft råd til at hamstre vand i tide, kan drikke og handle. Resten må kæmpe for hver eneste dråbe.

For São Paulos gadefattige, som min hovedperson José, er situationen desperat. Hans mor overlever kun ved at gemme sig i kloakkerne, som normalt er ubeboelige på grund af store regnmængder. Uden vand ændres alt – ikke bare hverdagen, men hele magtbalancen i byen

Tørke er ikke kun et spørgsmål om klima, men også om retfærdighed. Når ressourcerne svinder, bliver de, der har mindst, ramt hårdest. Og i en verden, hvor klimaforandringer gør vandmangel mere udbredt, er spørgsmålet ikke længere om det sker – men hvem der rammes først, og hvordan vi reagerer, når det sker.

Gaia – Himmelfloden er mit bud på et svar. Det er en advarsel forklædt som en historie. For selv om vi i Danmark tager rent vand for givet, er virkeligheden den, at millioner af mennesker allerede lever i frygt for den dag, hvor hanen løber tør.

Læs Gaia – Himmelfloden – og forestil dig, hvordan din by ville se ud uden vand.