Foto. Rinnie Ilsøe
Jeg er født i det Herrens år 1973 og er dermed i fuld gang med de bedste år af mit liv. Da jeg blev født var der cirka 3,9 milliarder mennesker på vores planet. Dengang lå den globale gennemsnitstemperatur på niveau med den man målte før den industrielle tidsalder, og det samme gjorde sig gældende for verdenshavenes overfladetemperatur. Verdensskovenes samlede areal udgjorde cirka 450 millioner hektar mere end de gør i dag, og vi havde cirka 60% flere vilde dyr på planeten. Klimaforandringer var endnu et ukendt begreb.
Siden da, er den globale gennemsnitstemperatur steget med 1.25 grader celsius. Verdenshavenes overfladetemperatur er steget med knap 1.0 grad celsius og vi fortsætter med at udlægge skovarealer til landbrug og græsning af husdyr.
Der er i dag 8,7 millioner dyrearter i verden, og 1 million af dem er truet af udryddelse, som følge af menneskets skovbrug, jagt og fiskeri. Vi er i fuld gang med den sjette masseudryddelse i Jordens mangeårige historie, den første der er blevet påbegyndt af en anden art på Jorden - Mennesket! Alle de foregående 5 gange er det sket, som følge af naturkatastrofer. Ikke ligefrem en arv vi bør være stolte over at videregive!
Den eneste art, der ser ud til at trives i dag, er Homo Sapiens. Menneskets globale befolkningstal er i samme periode, fra jeg blev født og frem til nu, fordoblet, og udgør nu 8 milliarder. Men spørgsmålet er, hvor længe kan vi blive ved med at trives, når vi bliver flere og flere? Hvor længe kan denne udvikling fortsætte? Over 120 millioner mennesker er i dag på flugt fra deres hjem, som følge af krig, forfølgelse eller klimakatastrofer. Forskere anslår, at det tal kan stige til 1 milliard inden udgangen af 2050, hvis ikke vi når at bremse udviklingen inden da.
Jeg er opvokset i den del af verden, som langt hen ad vejen er skyld i denne udvikling. Jeg har endda selv taget del i forbrugsfesten. Men det ønsker jeg at reducere betragteligt nu. Jeg kan ikke længere se mig selv i øjnene, og jeg ønsker ikke længere at lade materialisme og kapitalisme være det styrende omdrejningspunkt for mit liv. Jeg alene kan imidlertid ikke gøre en forskel, og det er bestemt heller ikke alle mine handlinger der er lige bæredygtige. På dét punkt er jeg ikke spor anderledes, end så mange andre. Mit udgangspunkt er, at der fra politisk side skal indføres love og regler, der tvinger os ud i et mere bæredygtigt forbrugsmønster, for fra et forbrugersynspunkt er det temmelig uigennemskueligt at sikre sig, at alt hvad man foretager sig er til gavn for planeten. Derfor er det afgørende, at alle de tilbud der er tilgængelige i supermarkederne, og i alle de øvrige butikker, er med planetens ve og vel for øje, så vi bliver tvunget til at vælge rigtigt, fordi der simpelthen ikke er andre valg tilgængelige.
Bæredygtighed bør og skal være det nye politiske sort i dag, i morgen og i fremtiden. Klimaforandringer er kommet for at blive, men i det mindste kan vi i fællesskab gøre noget, for at de ikke bliver værre end nødvendigt.