Yanomamierne og floder af gift

Dybt inde i Amazonas lever yanomamierne – et af Sydamerikas største oprindelige folk. De har boet i regnskoven i tusinder af år og lever i tæt balance med naturen. Floderne er deres livsnerve: de giver vand, fisk, transport og forbindelse til andre landsbyer.

Men i Gaia – Himmelfloden er disse floder ikke længere livgivende. De er forurenede af kviksølv fra ulovlige guldgravere, der udvinder metal til verdens smykkemarked og elektronikproduktion. Når guldvaskere bruger kviksølv til at udskille guld fra sand, ender giften i vandløbene – og til sidst i menneskers kroppe.

José og Ana Maria ser det med egne øjne. Flodernes klare vand er blevet uklart og tungt. Fiskene dør. Mennesker bliver syge. Selv yanomamiernes børn bærer spor af forgiftning, med varige skader på nervesystemet.

Det, romanen beskriver, er ikke fri fantasi. Ifølge brasilianske sundhedsmyndigheder har mange yanomamier allerede farligt høje koncentrationer af kviksølv i blodet. Ulovlig minedrift er eksploderet i de senere år – ofte beskyttet af korrupte lokale magthavere og drevet af den globale efterspørgsel på guld.

I Gaia – Himmelfloden bliver denne ødelæggelse et symbol på, hvordan klimakrise, grådighed og ulighed hænger sammen. Yanomamierne mister ikke bare deres floder – de mister deres sundhed, deres kultur og deres fremtid.

Når vi taler om klimaforandringer, er det nemt at fokusere på temperaturer og nedbør. Men klimakampen er også en kamp mod de kræfter, der bevidst ødelægger natur og mennesker for kortsigtet profit.

Hvis vi mister floderne, mister vi meget mere end vand. Vi mister hele livsformer – og måske vores egen samvittighed.