Anmeldelser af 3 grader celsius
Lektørudtalelse (Bibliotekernes materialevurdering, DBC)
Det er bestemt ikke en verden, man har lyst til at leve i, der vækkes til live her,.[...]..Historien er skruet godt sammen, og man læser spændt videre, selv om det er hård læsning.
Anbefales til alle biblioteker. Læs hele vurderingen på Bibliotek.dk.
Bogvægten
‘3 grader celsius’ er fortsættelsen til den glimrende ‘Mali’. Familien fra Mali dukker op igen, men de to romaner kan læses uafhængigt af hinanden. De har det til fælles, at de handler om, hvordan vores verden ser ud, når klimaet går amok.
[...]
I 3 grader celsius følger vi to hovedpersoner, Bintou i Centralafrika, og Muhammad i en døende by i Algeriet. [...] Vi følger de to, Bintou og Muhammad, i hver deres land og med hver deres oplevelse af sult, magt og afmagt. Som ‘Mali’ er ‘3 grader celsius’ virkeligt skræmmende læsning. Både fordi vi er i 2040 – hvor klimakatastroferne er indtruffet, og fordi sult og lurende katastrofer gør mennesker til ofre.
Velfortalt, overbevisende. Anbefalet læsning til politikere og andre meningsdannere.
Læs resten af anmeldelsen hos Bogvægten.
Torndahl Books (3 ud af 5 stjerner)
'3 Graders Celsius' er andet bind i serien Jordens Klimaramte, som byder på skræmmende aktuel klimafiktion, der i den grad kan få dig til at tænke en ekstra gang over dig eget klimaaftryk.
[...]
Med 3 Graders Celsius imponerer Torben Mathiassen igen ved at kombinere tankevækkende etiske problemstillinger med et skræmmende overbevisende univers. Hvor mennesker sulter og fortvivler får ekstremisme grobund. Jeg er slet ikke i tvivl om, at religion kun kommer til at fylde mere i en fremtid, hvor vores jordklode bliver mere og mere presset.
Trods spænding og overbevisning ramte bogen mig dog ikke helt på samme vis, som første bind i serien. Jeg er en meget karakterdrevet læser, og selvom Bintou langsomt voksede på mig, blev jeg aldrig for alvor investeret i hverken hende eller Mohammeds fortælling.
Serien får dog stadig min varmeste anbefaling, og hvis du ikke har læst bind 1, kan du læse min meget begejstrede anmeldelse af den her.
Læs resten af anmeldelsen hos Torndahl Books.
Cats, Books & Coffee (5 ud af 6 stjerner)
3 grader celcius. Mere skal der ikke til! Det er nok til, at Golfstrømmen vil bryde sammen, og det vil medføre katastrofale følger – verdenskortet vil være ændret for altid. Lige præcis dette er et af de kritiske punkter i klimakampen – og derfor er bogen ikke nem læsning. Den er nemlig både brutal i sine beskrivelser, og så skræmmende realistisk.
[...]
Som udgangspunkt følger vi pigen Bintou og drengen Muhammad, og hvordan de rammes af klimaforandringerne. De er begge virkeligt godt og detaljeret beskrevet, og man formår at sætte sig godt ind i deres følelser og baggrunden for deres handlinger. Havde verden ikke ændret sig så markant, så ville de nok aldrig have truffet disse valg. De ting de møder på deres vej er så levende og realistisk beskrevede, at man sidder næsten stum tilbage.
[...]
Jeg håber at så mange som muligt læser Torbens serie, for den giver et rigtigt godt indblik i klimaændringers katastrofale resultater – men som tidligere skrevet, så er det ikke let læsning – men det er en realistisk fremtid.
BogBobler, Instagram (5 ud af 5 stjerner)
Are you kidding? Vi sagde det efter de andre bøger, og vi siger de igen: Forfatter Torben Mathiassen kan altså noget helt særligt! '3 grader celsius' viser at klimathrillers kan være både vilde, brutale og helt umulige at lægge fra sig.
Med jihadister, stammefolk, klimakrise og de rå konflikter der følger, rammer Torben Mathiassen endnu engang hovedet på sømmet.
Kort og godt: Vi slugte den. Og når vi siger slugte, så er det en underdrivelse. Tænk at kunne skrive en bog nr. 2, som ikke er en fortsættelse, og alligevel få trådene til at hænge sammen med den første. Det er altså ret vanvittigt.
Her er klimaforandringerne måske lidt mindre i fokus end i de to andre bøger, men who cares? Det funker stadig max. Det er velresearchet, det er stærkt formidlet, og forfatter Torben Mathiassens forfatterskab fortjener SÅ meget mere spotlight.
Litteraturhesten, Instagram (5 ud af 5 stjerner)
2043. Temperaturstigningen har rundet de 3 grader celsius. Alle i Afrika rammes – også stammepigen Bintou. Floden går over sine bredder og den islamistiske militante gruppe Ansaru tvinger hende væk fra sin elskede. I Algeriet bor Muhammad i en spøgelsesby med kun få muligheder for at klare sig. Indtil en gruppe mænd kommer og giver ham en ny chance.
Kender I det? Man var vild med den første bog i en serie og kan fornemme, at den efterfølgende ikke er en direkte fortsættelse, men ”sin egen” og man derfor bliver lidt nervøs for, om den nu kan leve op til den foregående?
Ingen grund til at være nervøs! Denne var fantastisk!
Serien hedder Jordens klimaramte og det forklarer meget godt, hvad budskabet i serien er: historier om, hvordan tingene kan ende for os menneskener, hvis vi ikke passer på vores klima.
Dette bygget op omkring en skønlitterær historie om, hvordan verdenen kan ske at se ud i fremtiden. En historie, du både bliver grebet af pga. handlingen og fordi, den får dig til at tænke.
Fordi det er en skønlitterær historie, har vi også nogle karakterer, som den bygger på. To historier kører sideløbende med to personer i spidsen: Bintou og Muhammad. Historierne er selvstændige (men bliver på fineste vis bundet sammen til sidst – og også sammen med Mali), og dermed viser den forskellige facetter af, hvad der kan ske i Afrika på baggrund af klimaændringerne.
Udover dette budskab fik jeg også et indblik i nogle helt andre kulturer, end jeg kender fra Vesten, hvilket jeg altid finder enormt spændende. Samtidig var det også spændende at følge de to verdener, som henholdsvis Bintou og Muhammad tog os med til – godt nok foregår det i fremtiden, men ikke på en måde, så man tænkte det var fuldstændig uvirkeligt. Tværtimod kunne jeg nogle gange glemme, at vi fra længere fremme i tiden. Det hele var meget indlevende og fængende beskrevet.
Hos mig fyldte tankerne om klimaforandringerne mere i Mali end i denne, da Mali starter i Danmark, som jeg selvsagt kender noget bedre end Afrika, men det var stadig skræmmende og gribende læsning.
Lars Elkjær, Forfatter til 'Kannibalens spor' & 'Sindets bedrag'
Fantastisk spændende og meget velskrevet 2'er. Var helt opslugt. Historien flyder let og ubesværet på en troværdig måde. Kan helt klart anbefales.
.png)