I min nye roman MALI oplever hovedpersonerne at blive afvist hjælp som asylansøgere, fordi de er blevet drevet på flugt fra klimaet, og altså ikke er forfulgt af andre mennesker. Hvordan er man mon i virkeligheden beskyttet som klimaflygtning, af international lov?
30 millioner mennesker blev i 2020 drevet på flugt fra deres eget hjem som følge af klimakatastrofer som tørke, oversvømmelser eller ekstremt vejr. Et tal der ventes at stige helt op til 200-220 millioner ved udgangen af 2050, såfremt klimaforandringerne ikke bringes under kontrol.
De mennesker, der bliver drevet fra hus og hjem på grund af klimaet, er som oftest tvunget dertil af en katastrofal mangel på fødevarer, rent drikkevand eller et helt overordnet sammenbrud af det samfund de normalt lever i, hvad enten det skyldes tørke, oversvømmelser, orkan eller ildebrand. Fælles for dem alle er, at får de ikke hjælp udefra, risikerer de at dø af sult, tørst, kulde eller sygdom.
Klimaflygtninge har altså et helt igennem reelt behov for beskyttelse. Alligevel har de ikke samme krav på beskyttelse som de mennesker, der flygter fra krig, vold eller brud på menneskerettighederne.
For at være berettiget til at søge asyl i et andet land, skal man som udgangspunkt opfylde kravene i FNs definition på en flygtning: Flygtninge er mennesker, der er flygtet fra konflikter, vold, forfølgelse eller brud på menneskerettighederne og befinder sig udenfor deres hjemland. De er defineret og beskyttet af Folkeretten og må ikke udvises eller returneres til situationer, hvor deres liv og frihed er i fare.
Den definition opfylder klimaflygtninge ikke, og alene derfor afvises de konsekvent, såfremt de ansøger om asyl i et andet land. For at blive betragtet som værende en gyldig asylansøger skal du nemlig være forfulgt. Forfølgelse er her det gyldne nøgleord. Klimaflygtninge er ikke forfulgt. De er fordrevet. Det ændrer imidlertid ikke på det faktum, at klimaflygtninge, eller klimafordrevne, har brug for hjælp i mindst lige så høj grad som de anerkendte flygtninge.
Måske ændrer det sig i fremtiden? I en “ny” dom fra slutningen af 2019 har FNs Menneskerettighedsråd i hvert fald lagt op til, at regeringer på et tidspunkt kan tænkes at få forbud mod at sende mennesker hjem til eget land, såfremt deres liv i så tilfælde vil være i fare. De anerkendte i den forbindelse, at klimaforandringer potentielt kan være så stor en trussel mod folks liv, at det kan være imod international lov, at afvise asyl-ansøgere, der søger asyl på baggrund af klimaforandringer. Det er imidlertid to år siden, og ikke meget har foreløbigt ændret sig.
Hvad kan vi gøre for at forhindre den nuværende udvikling og reducere antallet af klimaflygtninge i fremtiden?
I 2015 indgik 196 lande i FNs klimakonvention en fælles aftale om at begrænse den globale opvarmning til fortrinsvist 1.5 grader celsius inden 2030, dog maksimalt 2.0 grader celsius. Overholdelsen af dén målsætning er absolut afgørende for reducere antallet af klimarelaterede ulykker verden over.
For at nå klimakonventionens klimamål, er det af afgørende betydning, at verden begrænser udledningen af kvælstoffer i atmosfæren og begynder at leve mere bæredygtigt. Bæredygtighed må og skal være én af de absolut vigtigste politiske målsætninger blandt alle verdens politiske ledere, og det er vores pligt som borgere, at holde dem op på det.
Foto af: Gerd Altmann fra Pixabay
Læs mere: