I min nye roman MALI er det lykkedes islamister at skabe et stort kalifat i Mellemøsten og Nordafrika, under fraværet af FN og NATO, som har haft mere travlt med at redde civilbefolkningen fra en livstruende klimakrise på den nordlige halvkugle, end på at bekæmpe terrorisme. Men er det overhovedet realistisk at islamiske terrororganisationer kan udnytte klimaforandringer til egen vinding?
Relationen mellem varme og aggression er veldokumenteret i psykologiske undersøgelser. Des varmere klimaet bliver, des voldsommere bliver folks generelle temperament. Ydermere er der i en undersøgelse, foretaget ved at analysere data over en 40-årige periode i 159 lande, fundet en positiv sammenhæng mellem antallet af terrorangreb og høje vejrtemperaturer.
Sammenhængen mellem klimaforandringer og konflikter, samt terror, finder større og større interesse i forskningen og bl.a. FNs Sikkerhedsråd og den tyske tænketank Adelphi advarer da også helt officielt verdenssamfundet om, at klimaforandringer potentielt kan være en trussel mod den globale sikkerhed, netop som følge af konflikter og øget terror.
Men hvad skyldes denne frygt? Lidt forsimplet sagt er der tale om, at klimaforandringerne medfører flere sammenhængende faktorer, der på én gang reducerer lokalbefolkningernes overlevelsesevne, som derfor må ty til alternative overlevelsesstrategier. I Sahel, Lake Chad området, samt i Mellemøsten og Nordafrika, medfører de stigende temperaturer en helt konkret reduktion i adgangen til frisk vand, og tørke medfører fejlslaget høst år efter år. De to faktorer tilsammen fører til hungersnød, fejlernæring og sygdomsudbrud, samt et markant øget antal konflikter mellem befolkningsgrupper, der alle må kæmpe om de samme sparsomme ressourcer (adgangen til vand, dyrkbare landbrugsarealer og gode græsningsarealer). Hvis den politiske og den økonomiske situation samtidig er så ustabil, som det er tilfældet i netop de ovennævnte områder, så har vi det perfekte scenarie for, at ekstremistgrupper som al-Shaabaab, Islamisk Stat, Al-Qaeda og Boko Haram succesfuldt kan begynde at hverve nye medlemmer.
I kampen for at overleve vil mennesket ofte have lettere ved at skifte politisk ståsted, end når overlevelse ikke er en daglig slåskamp. Hvis din regering ikke længere er i stand til at sikre din overlevelse, og mulighederne for at overleve på egen hånd er små, så bliver ens opfattelse af rigtig og forkert hurtigt en hel del mere mudret, end hvis maven er fuld, tørsten stillet og helbredet er i top. Eller sagt med andre ord, hvis Al-Qaeda kan sikre dig rent vand, føde og medicin, i en situation hvor alternativet er sultedøden, så er deres sag måske alligevel værd at kæmpe for?
Studier viser, at det netop er den ovennævnte situation som terrorgrupperne udnytter i sine hvervekampagner, og der er desværre ingen grund til at tro, at det skulle blive mindre i takt med at flere mennesker bliver ofre for den globale opvarmning. Da terrororganisationerne ofte finder deres indtægtskilder via ulovlig virksomhed som narkohandel, kidnapning og løsepenge, våbensmugling, illegal handel med olie etc. så er de ikke afhængige af indtægter fra landbruget i lokalområdet, men kan tilfører ressourcer udefra, som de lokale regeringsmagter ikke kan gøre i samme skala. På den måde er det let for jihadisterne at bevise, at de har kontrol med situationen og at et liv i kalifatet måske alligevel ikke er så dumt endda.
Læs mere: