Det er vel de færreste, der efterhånden ikke har hørt om, at vi for alt i verden må undgå at den globale temperaturstigning overstiger 2 grader celsius, og helst ikke 1.5 grader celsius? Men hvorfor egentlig? Det forsøger jeg at give et billede af i denne artikel, ved at fokusere på klimaets 15 vendepunkter, eller hvad videnskaben kalder ‘Tipping Points’.
Vendepunkter er et slags Point-of-no-return, hvor klimaskaderne er uoprettelige, når først vi har overskredet det pågældende vendepunkt. Nogle vendepunkter har uoverskuelige globale konsekvenser, mens andre er mere lokalt forankrede.
I dag er kloden 1.1 - 1.2 grader celsius varmere end den var før den industrielle tidsalder blot 250 år tilbage i tiden. Det lyder måske ikke af ret meget, men opvarmningen er eksplosiv set i forhold til de seneste 12.000 års temperaturudvikling. Det er illustreret ret tydeligt i nedenstående graf fra www.futuretimeline.net
Forskellige vendepunkter anslås at indtræffe på forskellige stadier af den globale temperaturforøgelse. I det følgende vil jeg kort gennemgå de 15 store vendepunkter, som videnskaben har identificeret.
Vendepunkter, der indtræffer ved temperaturstigninger på 1.5 - 2 grader celsius.
Dette er vendepunkter, som vi kan forvente indtræffer indenfor de næste 25 år.
1. Grønlands indlandsis
Indlandsisen på Grønland er en flere kilometer tyk iskappe, der består af 2,8 millioner kubikkilometer is. Hvis al isen smeltede, ville verdenshavene stige med over 7 meter. Store dele af isen smelter hvert eneste år. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Men før i tiden ville den smeltede is gendanne sig selv med vinterens snefald. Det sker imidlertid ikke længere. Konsekvensen er, at millioner af liter ferskvand strømmer ud i havet hver eneste dag og får verdenshavene til at stige. Det betyder, at lavtliggende områder kommer til at opleve oversvømmelser som en konsekvens heraf. Store landarealer bliver ubeboelige, herunder i Holland og Danmark især.
2. Havis ved nordpolen om sommeren
Ved en temperaturstigning mellem 1.5 - 2 grader celsius vil nordpolen forblive isfri store dele af året. Det betyder at solens varmestråler ikke længere bortreflekteres af isens overflade, men i stedet absorberes i havet og bidrager til en eskalering af temperaturstigningerne.
Ydermere er polartilpassede dyr som isbjørne og hvalrosser dybt afhængige af et liv på isen for at overleve. Der er cirka 25.000 isbjørne tilbage i verden. Hvis isen smelter væk under deres poter, så forsvinder deres jagtmarker samtidig, og det er så nok det sidste håb for det mageløse rovdyrs eksistens på planeten Jorden.
3. Gletsjerne i bjergområder
I floddeltaet for foden af Himalayabjergene er knap 2 milliarder mennesker direkte afhængige af verdens tredje pol - gletsjerne i bjergene. Smeltevandet fra bjergene giver liv til floder, til deltaer, til dyrelivet og til landbruget, samt til de mange mennesker i området. Men ved en temperaturstigning på blot 1.5 - 2 grader celsius smelter gletsjerne hurtigere end de kan nå at gendannes. Det kommer til at skabe enorme oversvømmelser, forurening af rent drikkevand, ødelæggelse af gigantiske landbrugs- og skovarealer, samt tvungen migration for millioner af mennesker og dyr. Konflikter vil opstå i kølvandet, som følge af at flere mennesker må rykke sammen på mindre områder og deles om de sparsomme ressourcer.
4. Koralrevene
Verdens koralreve er sarte økosystemer, som danne grobund for store dele af livet i havene, lige fra små interverbrater, der giver næring til småfisk, som giver næring til større fisk, der giver næring til endnu større fisk osv. Alt lige fra blæksprutter til hvaler er afhængige af, at koralrevene overlever.
Men i takt med at verdenshavene bliver opvarmede, sker der samtidig en forsuring af dem, da de optager CO2 i store mængder. Og det kan koralrevene ikke tåle i længden. Vendepunktet er, når koralrevene ikke længere er i stand til at regenerere sig selv. Det vil skabe massedød for en helt enorm mangfoldighed af dyr i verdenshavene. Dyr, som især mennesker i Asien i stort omfang er afhængige af, som en del af deres daglige fødevareindtag. Det er klart, at det vil medføre sult til millioner af mennesker.
5. Isen på Vestantarktis
Hvis alt isen på Vestantarktis smelter vil det betyde en fem meter stigning i verdenshavene. Tillagt de 7 meter fra indlandsisen alene, taler vi altså om potentielt 12 meter. Det sker naturligvis ikke fra dag til dag eller fra år til år, men vendepunktet er, når isen ikke længere er i stand til at opretholde sit hidtidige niveau.
Ishylder knækker af til kæmpestore isbjerge, der efterfølgende flyder rundt i verdenshavene i årevis. Den skrøbelige biodiversitet omkring Antarktis er i fare for at uddø. Kejserpingviner, sæler, hvaler etc. Alle er de afhængige af isen, af planktonet og af kulden, men hvis havtemperaturen stiger, så forsvinder det hele.
Vendepunkter, der indtræffer ved temperaturstigninger på op til 4 grader celsius.
Dette er vendepunkter vi kan forvente indtræffer indenfor de næste 25-75 år.
6. Jetstrømmen (golfstrømmen)
Når indlandsisen smelter (vendepunkt 1), strømmer der så meget ferskvand ud i havet, at der er fare for at det påvirker Golfstrømmen dramatisk. Golfstrømmen er allerede på sit svageste niveau i mere end 1000 år. Men hvad betyder det i praksis?
Golfstrømmen fører varmt vand fra den Mexicanske Golf op langs de Nordeuropæiske kyster og medvirker kraftigt til at sikre, at vi har et mildt klima. Hvis Golfstrømmen stopper, ændrer vejret i Nordeuropa sig drastisk næsten øjeblikkeligt. Vi vil komme til at opleve temperaturer ligesom de oplever de aller koldeste steder i Sibirien, med temperaturer helt ned til minus 50 grader celsius. Det er vores samfund ikke forberedt til. Landbruget vil dø øjeblikkeligt, strømforsyninger vil bryde sammen og Nordeuropa vil i det store og hele blive ubeboeligt.
Et kollaps af Golfstrømmen var, hvad der kastede den nordlige halvkugle ud i den seneste istid. Der er meget delte meninger om, hvornår dette sker. Sandsynligvis ikke før om et par hundrede år. Men ingen kan sige det med sikkerhed.
7. Havstrømme i Atlanterhavet
I takt med den globale opvarmning stiger temperaturerne i verdenshavene naturligvis også. Ligesom vi så ovenfor under pkt. 6, så påvirker det havstrømmene. De havstrømme har stor betydning for klimaet på land. Øgede vandtemperaturer betyder højere vandfordampning og dermed højere luftfugtighed, som blæses ind over land og bidrager til endnu kraftigere monsunregn end set tidligere. Andre steder vil havstrømmene forsvinde og i stedet kaste landområder ud i tørkeperioder.
Ekstremt vejr følger i kølvandet uanset hvorledes havstrømmene ændrer sig. Oversvømmelser, tørke, forurenet drikkevand, migration, konflikter. Det hele bliver en stor smeltedigel i de berørte områder, særligt omkring Sahel, central- og østafrika, samt Asien.
8. El Nino
El nino er et vejrfænomen, som påvirker vejret verden over, men særligt på den sydlige halvkugle. Der er tale om kraftig opvarmning i overfladevandet samt i atmosfæren, hvilket medfører ekstremt vejr i de år, hvor El Nino forekommer. Særligt hårdt ramt er lande i Sydamerika og i det sydlige Afrika. Vejrfænomenet opstår typisk én gang hvert 7. år, men når vi vendepunktet som anslået, så vil dette vejrfænomen skabe store udfordringer for indbyggerne i de berørte lande så ofte som 5-6 gang hvert eneste årti. Oversvømmelser af marker og boligarealer, tørke og/eller sammenbrud af infrastruktur vil blive årligt tilbagevendende begivenheder. Flere hundrede millioner af mennesker vil opleve stor instabilitet i deres liv, samt både sult og tørst.
9. Sahel
Sahel er et stort geografisk område lige syd for Sahara, som tidligere har været delvist grønt. Lake Chad ligger i dette område og har længe være livskernen for 20 millioner mennesker. Men i de senere år er Lake Chad skrumpet til blot at udgøre 10% af tidligere tiders størrelse og der er intet der tyder på, at den udvikling vender. Tværtimod vil vendepunktet udtørre Sahel endnu mere og være med til at skabe ørkendannelse i et område, der allerede er stærkt påvirket af hungersnød og konflikter.
Lige netop Sahel er dog et område, der deler vandene blandt visse forskere, for de ændrede havstrømme kan også betyde øget regn i området. I starten vil det naturligvis føre til oversvømmelser, som så vil tørre ud i efterfølgende år, men med tiden er der chance for, at området vil blive grønt og frugtbart.
10. Monsunen
Opvarmningen af verdenshavene fører til højere luftfugtigheder, som igen fører til hidtil usete monsuner, der vil oversvømme store arealer i Asien og Centralafrika. Mennesker vil drukne, miste afgrøder og adgangen til rent vand, samt deres boliger. Infrastruktur bryder sammen og skal reetableres på årlig basis.
Vil vil opleve millioner af mennesker, som hvert eneste år bliver berørt at dette vejrfænomen i en sådan grad, at hjælp er påtvunget, hvis de skal gøre sig håb om at overleve.
11. Regnskoven
Amazonas regnskoven er så stor, at den i dag er i stand til at skabe sit eget vejr. Skoven giver liv til millioner af mennesker og dyr direkte, og til det meste af verden indirekte, da den står for produktionen af 25% af verdens ilt.
Regnskoven er at betragte som én stor levende organisme, der er selvforsynende med regnvand og næring, Men snart når vi et vendepunkt, hvor skoven ikke længere er i stand til at skabe det regnvejr, som er påkrævet for dens overlevelse. Sker det, så udtørrer skoven og bliver i stedet til savanne, som ikke bidrager nævneværdigt til verdens produktion af ilt. Millioner af mennesker i og omkring skovene vil miste deres livsgrundlag og en mangfoldig af biodiversitet forsvinder for evigt.
12. De nordlige skove
De nordlige skove i Alaska, Canada og Sibirien er tilpasset et ekstremt klima, hvor frost og sne er en del af deres årlige livsrytme. Når temperaturen stiger, bliver omgivelserne mere tørre og pludselig er der stor risiko for skovbrande, der ikke lader sig slukke igen. Jorden, der består af tørv, er knastør og kan være næsten umulig at slukke, da det kan brænde videre under overfladen.
Mennesker og dyr bliver påvirket direkte. Men ikke nok med det, milliarder af CO2 bliver i sådanne skovbrande ledt ud i atmosfæren og bidrager til at eskalere den globale temperaturstigning endnu mere i en selvforstærkende effekt indtil der ikke længere eksisterer skove i den nordlige del af verden. Denne del er i stedet blevet forvandlet til tundra og øde steppelandskaber, hvor kun få dyr og mennesker kan overleve. Alle der bor mod nord, vil blive tvunget længere sydpå, hvor verden i forvejen er tæt befolket.
Vendepunkter der indtræffer ved temperaturstigninger over 4 grader celsius.
Dette er vendepunkter som formodes at indtræffe omkring år 2100.
13. Havis ved nordpolen om vinteren
Når verdenshavene er blevet så varme, at der ikke længere bliver dannet havis over nordpolen om vinteren, så er der slet intet tilbage til at bortreflektere solens stråler. Varmen fra atmosfæren har uhindret adgang til at varme havet endnu mere op, hvilket får endnu flere katastrofale konsekvenser for de havdyr, der er afhængige af det kolde vand. Dyrenes migration overalt på kloden vil blive omfattende, og pludselig vil vi opleve hvidhajer i Danmark. Endnu flere dyrearter uddør og økosystemer bryder sammen.
14. Permafrost
Permafrosten i de nordlige dele af verden har i årtusinder holdt godt på sine hemmeligheder. Døde dyr og biologisk plantemateriale ligger gemt i jorden og danner stor gaslommer, som er frosset ned. Når temperaturerne stiger, så tør jorden ned til de dybere jordlag. Enorme mængder af gas bliver frigivet ud til atmosfæren, som igen bliver katapulteret ud i endnu en selvforstærkende eskalering af den globale opvarmning.
Men ikke nok med det. Bakterier og virussygdomme, der har været frosset ned og som er komplet ukendte for menneskeheden risikerer at dukke op til overfladen igen. De såkaldte zombi-bakterier vækkes til live og kan risikere at blive en bombe under vores helbredssituation, samt for vores husdyr.
15. Isen på Østantarktis
Hvis alt is på Østantarktis forsvinder, så stiger verdenshavene med 50 meter. Det vil være enden på store dele af Nordeuropa, der i så fald vil ligge under vand. Det samme vil store dele af resten af verden.
Har videnskaben ret i deres antagelser?
De 15 identificerede vendepunkter er ubehagelig læsning. Det er bestemt ikke rart at skulle forholde sig til. Derfor vil mange være tilbøjelige til at karakterisere dem som alarmisme eller overdrevne dommedagsadvarsler.
Det er bestemt muligt at ikke alle forudsigelserne holder stik. Det er også muligt, at de ikke kommer til at foregå i den rækkefølge, det forventes. Men faktum er, at vi befinder os midt i et spil, som vi ikke er i stand til at påvirke udfaldet af, når først det er nået til et vist punkt. Jeg har ikke selv stort lyst til at opleve handlingen i min roman MALI udspille sig i virkeligheden. Jeg har heller ikke lyst til at være vidne til alle de konflikter og krige, som naturligt følger i kølvandet på knaphed af ressourcer som mad og rent drikkevand.
Vi har ikke lang tid tilbage til at ændre retning, før de første vendepunkter nås. Og som det forhåbentligt kommer til udtryk af ovennævnte skriv, så vil flere af vendepunkterne påvirke hinanden som dominobrikker.
Kilder: