top of page
  • Forfatters billedeTorben Mathiassen

Hvad nu hvis den kollapser (Golfstrømmen)?



I min nye roman MALI er den nordlige halvkugle blevet hvirvlet ind i begyndelsen på en ny istid, som følge af golfstrømmens kollaps. Men hvor sandsynligt er det egentligt at dét sker i virkeligheden?


Et nyt studie som Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland har udført, indikerer at golfstrømmen er på sit svageste niveau i mere end 1000 år. Faktisk har den tabt så meget som 15% af sin kraft alene siden midten af det 20. århundrede, hvilket forskerne kæder sammen med effekterne af den menneskeskabte globale opvarmning. Fortsætter den globale opvarmning uhindret frem mod år 2100, så vil Golfstrømmen tabe helt op til 45% af sin kraft, hvilket bringer den faretruende nær et vendepunkt, hvor konsekvenserne kan synes helt uoverskuelige.


Men hvad sker der egentlig hvis Golfstrømmen stopper helt? Er det noget vi bør bekymre os om, og kan vi overhovedet gøre noget for at forhindre det? Med andre ord, er det ikke bare naturens gang?


Hvordan fungerer Golfstrømmen i praksis?


Golfstrømmen bringer varmt vand fra den Mexicanske Golf op langs den amerikanske østkyst og tværs over Atlanterhavet til Europa, hvor det bliver afkølet og ledt tilbage igen, ned langs den sydamerikanske østkyst. Strømmen fungerer som et pumpesystem, der flytter 20 millioner kubikmeter vand i sekundet. Det gør den ved at lede varmt saltholdigt overfladevand nordpå. På sin vej fordamper en del af overfladevandet og saltindholdet fortættes efterhånden, indtil det til sidst bliver så tungt, at det synker til bunds ud for Grønlands sydspids og ledes tilbage mod syd. Hele systemet fungerer som en gigantisk pumpe, der kører døgnet rundt alle årets dage. Men, des mere af Grønlands indlandsis der smelter og ledes ud i havet, des svagere bliver pumpesystemet da saltindholdet fortyndes og dermed ikke længere synker til bunds. Når forskerne taler om et vendepunkt, så er det, når saltindholdet er så lavt, at pumpesystemet kun vanskeligt kan holdes kørende, og måske endda helt går i stå.


Hvad er konsekvenserne af et kollaps?


Før vi begiver os ud i at besvare dét spørgsmål, er det måske værd at forstå, hvad Golfstrømmen indebærer for vores nuværende klima i Europa.


Fordampningen af det varme vand sikrer os, at vi har mildere vintre end vi burde have, vores nordlige geografiske placering taget i betragtning. Det betyder også, at vi har et mere regnholdigt klima både sommer og vinter. Des varmere overfladevandet i verdenshavene er, des mere vil det fordampe og drive ind over land som regn. Det er dét, vi oplever nu, hvor temperaturen i verdenshavene er steget cirka 1 grad celsius siden den pre-industrielle tidsalder.


I en periode, når strømmen svækkes yderligere, vil vi i Europa komme til at opleve strenge vintre og somre med hedebølger og langt mindre regn, end hvad vi oplever i dag. Måske ikke helt dårligt, tænker du? Desværre ledsages det også af stigende vandstande og massive oversvømmelser, som vil gøre store kystnære landområder ubeboelige.


Hvis Golfstrømmen stopper helt, så ændres klimaet drastisk. Det ved forskerne som følge af studier af tidligere tiders klima. Om den stopper helt, er et helt andet spørgsmål. Nogle forskere hævder, at det kan ske allerede i år 2100, andre at det tidligst vil ske i år 2300. Hvorom alting er, så kan ingen sige med sikkerhed hvornår det kommer til at ske, om det kommer til at ske, eller i det hele taget forudsige det fulde omfang af konsekvenserne forbundet med et sådan stop. En omstændighed som vanskeliggører forudsigelserne yderligere er, at CO2 indholdet i atmosfæren idag er langt højere end nogensinde før, og det faktum får nogle forskere til helt at afvise truslen om en istid, også selv om Golfstrømmen skulle kollapse helt. Det høje CO2 niveau fungerer nemlig som en drivhuseffekt, der holder atmosfæren varm, og derfor mener de, at man derved har udskudt ankomsten af en ny istid - for nu. Men, det er vigtigt endnu engang at understrege, at ingen med sikkerhed kan sige, hvad der kommer til at ske, såfremt Golfstrømmen en dag bryder sammen.


Under den seneste istid faldt den gennemsnitlige vintertemperatur i Nordeuropa med 10 grader celsius på blot 3 år. Nogle forskere forventer, at temperaturerne i Skandinavien kan falde med helt op til 12 grader, hvis Golfstrømmen stopper. Med andre ord, Nordeuropa forvandles til en dybfryser i løbet af blot ganske få år. Ydermere vil stormene sætte ind og vejret bliver i det hele taget langt mere ekstremt end det vi kender fra i dag. Et kollaps af Golfstrømmen var præcis dét, der sendte verden ind i den forrige "lille" istid for 13.000 år siden.


Kan vi så nå at tilpasse os til et liv i sådanne ekstreme temperaturer? Det er svært at sige, men forskerne er bekymrede, for ingen kan med sikkerhed sige præcist hvor hurtigt eller hvor vidtgående klimaet kommer til at ændre sig. Hvad de siger er dog, at vi for enhver pris må forhindre at Golfstrømmen kollapser, for konsekvenserne er ganske enkelt uoverskuelige. Med udgangspunkt i udbredelsen af gletschere fra den forrige istid, så vil flere hundrede millioner mennesker blive direkte berørt alene i Nordeuropa. Den del af verden vil ganske enkelt blive ubeboelig, og man må forvente, at op mod 300 millioner mennesker vil blive tvunget sydpå. Det helt store spørgsmål er så, om Sydeuropa er klar til at tage imod sådan en menneskestrøm fra Skandinavien, Storbritannien, Tyskland, Benelux, Polen og de Baltiske lande?


Hvad kan vi gøre for at forhindre, at Golfstrømmen kollapser?


I 2015 indgik 196 lande i FNs klimakonvention en fælles aftale om at begrænse den glo-bale opvarmning til fortrinsvist 1.5 grader celsius inden 2030 og maksimalt 2.0 grader celsius. Overholdelsen af dén målsætning er afgørende for, at forhindre en kritisk svæk-kelse af Golfstrømmen.


For at nå klimakonventionens klimamål, er det af afgørende betydning, at verden be-grænser udledningen af kvælstoffer i atmosfæren og begynder at leve en mere bære-dygtig livsstil. Bæredygtighed må og skal være én af de absolut vigtigste politiske mål-sætninger blandt alle verdens politiske ledere, og det er vores pligt som borgere, at holde dem op på det.


Foto af: David Mark fra Pixabay



Læs mere:










85 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page