top of page

GAIA - Himmelfloden

  • Forfatters billede: Torben Mathiassen
    Torben Mathiassen
  • 8. maj
  • 2 min læsning

Den 23. juni udkommer tredje bind i min serie om Jordens Klimaramte. Bogen, der har titlen GAIA - Himmelfloden, er et selvstændigt bind i serien og kan læses helt uafhængigt af de to foregående.


Bogen har været længe undervejs, synes jeg selv - også længere end jeg havde forventet. Ikke fordi, jeg gik i stå undervejs. Nej, tværtimod fandt jeg emnet så interessant, at jeg ikke kunne lade være med at dykke dybere og dybere ned i det, og så blev begrænsningens kunst pludselig det, som udfordrede mig allermest.


Romanen handler om et af de særligt kritiske vendepunkter i klimakrisen, som vi risikerer at stå overfor allerede indenfor de næste 15-20 år - nemlig Amazonregnskovens nedbrydning. For mig var dette emne særligt interessant, for da jeg mødte min kone i 2014, var hendes hjemby São Paulo på vej ind i det, der skulle vise sig at blive en hårrejsende gyser.


I 2015 oplevede São Paulo at stå næsten uden vand. Situationen var alvorlig, og nationalgarden blev bedt om at stå klar til at slå nedmod eventuelle optøjer. Skoler lukkede, afgrøder gik til grunde, der var kun 5 procent tilbage i de vandreservoirer, der forsyner byens 23 millioner indbyggere med vand og strøm. Det svarede til to ugers forbrug, herefter var det slut. Heldigvis nåede regnenat vende tilbage, inden situationen eskalerede til det niveau, jeg forsøger at skabe et billede af i GAIA - Himmelfloden, men i 80 år havde situationen aldrig været mere kritisk.


Siden da har situationen været tæt på at gentage sig flere gange, og alt tyder på, at med de stigende globale temperaturer er det en tikkende bombe, der bare venter på at gå af.


Da jeg spurgte ind til årsagerne til det, viste det sig hurtigt, at ingen i hendes familie kunne give mig et fyldestgørende svar på, hvorfor situationen blev som den blev, selv om gaderne i byen så ofte bliver oversvømmede efter skybrud, og at Brasilien i det hele taget er kendt for at være både frodigt og med uanede ferskvandsressourcer.


Det blev startskuddet på min søgen efter årsagen, som siden hen har udmøntet sig til det, der er blevet min tredje roman i Jordens Klimaramte.


Jeg håber at du, kære læser, vil finde den lige så interessant at læse, som jeg synes den var at skrive. Og er du blevet så nysgerrig, at du ikke kan vente, så kan du allerede nu få et eksemplar tilsendt med autograf, inden den ligger klar til salg i boghandlen. Send mig blot en bestilling i kontaktformularen her på min hjemmeside, så får du den tilsendt med posten indenfor få dage.


Og er du mest til lydbøger, så kan jeg glæde dig med, at den er under udarbejdelse og udkommer samtidig med den fysiske bog på udgivelsesdagen.


Rigtig god fornøjelse!



 
 
 

1件のコメント


mail
5月09日

Ja tak - send mig gerne et eksemplar. Giv også gerne besked når den er klar som lydbog :) lissie marie trust

いいね!

Tilmeld dig her, for at få de seneste blogposts tilsendt

Tak for din tilmelding!

Forlaget Pantanal - Cvr. nr. 27 61 04 71

bottom of page