top of page
  • Forfatters billedeTorben Mathiassen

216 millioner klimaflygtninge truer verdenssamfundet ...



I min nye roman MALI bliver flere hundrede millioner Nordeuropæere drevet på flugt af klimaforandringer. Er det forfatterens fantasi, der stikker af med ham, eller er sådan et stort antal realistisk?


Antallet af klimarelaterede flygtninge i virkelighedens verden var i 2020 omkring 30 millioner. Klimaflygtninge defineres ikke universelt, men en meget anvendt definition er denne fra Den internationale organisation for immigration: personer eller grupper af personer som, af overbevisende årsager af pludselige eller gradvise ændringer i miljøet, der påvirker deres liv eller levevilkår negativt, bliver nødt til at forlade deres vante hjem, eller vælger at gøre det, enten midlertidigt eller permanent, og som flytter enten inden i deres land eller til udlandet.


Da definitionen er lidt udsvævende på tværs af alverdens lande, og altså ikke entydigt defineret, er det vanskeligt at give et helt konkret bud på, hvor mange mennesker verden over, der forventes at blive direkte berørt af klimaforandringerne, i en sådan grad at de kan defineres som værende klimaflygtninge. Alligevel er et generelt accepteret bud blandt forskellige klimaforskere, at verden allerede i 2050 kan forvente mellem 140-200 millioner klimaflygtninge. Altså 5-7 gange flere end i dag. Verdensbanken har endog estimeret dette tal til at udgøre hele 216 millioner, alene som følge af stigende havniveau, manglende udbytte fra afgrøder og manglende adgang til rent ferskvand.


Der er flere årsager til denne dramatiske stigning, som alle kan tilskrives den globale opvarmning. I dag fordrives størstedelen af klimaflygtningene som følge af oversvømmelser og ekstremt vejr. Men også tørke og ildebrand forårsager sin andel af flygtninge, uanset om det forekommer i fattige udviklingslande eller i velstillede industrialiserede lande.


Havniveauet er siden 1880 steget med 25 cm, men forskerne har for nyligt udgivet en ny rapport der tilkendegiver, at havniveauet kan stige med helt op til 2 meter frem mod år 2100. Den Grønlandske indlandsis rummer endda nok ferskvand til at hæve havniveauet med helt op til 7 meter, skulle det alt sammen smelte bort. Dét i sig selv vil medføre, at store, lavtliggende landområder bliver oversvømmede, og dermed gjort komplet ubeboelige. Folk, der bor nær kysterne bliver med andre ord tvunget til at flytte længere ind i landet, hvor der måske ikke er plads til dem.


Men også de mennesker der bor i mere højtliggende landområder kan blive voldsomt berørt at klimaforandringerne. Verdens tredje pol, gletsjerne i Himalayabjergene, smelter i en sådan grad, at 36% af dem vil være forsvundet ved indgangen til år 2100. Smeltevandstilførslen fra gletsjerne er en kritisk vandressource for 250 millioner mennesker, der lever for foden af Himalaya, mens yderligere 1.65 milliarder mennesker er afhængige af de store vandstrømme, der flyder fra tinderne og videre ud i Kina, Pakistan og Indien. I perioden hvor isen smelter hurtigere end normalt, vil floderne gå over sine bredder. Marker vil blive oversvømmet år efter år, og når de atter tørrer ud, er jorden ofte ikke længere velegnet som landbrugsjord. Alene i dét område af verden, vil vi altså komme til at se en markant øget strøm af klimaflygtninge på mange millioner.


Det er imidlertid ikke udelukkende overdrevne mængder af vand, der forventes at bidrage til markant flere klimaflygtninge i fremtiden. Udsatte områder i Afrika og Mellemøsten, hvor der i dag bor 500 millioner mennesker, forventes at blive så varme og tørre allerede i 2050, at det ikke længere er muligt at bo der.


Verdensbankens tal på 216 millioner forventede klimaflygtninge i 2050 medtager ikke engang de mennesker, der må flygte som følge af ekstremt vejr, som orkaner eller overdrevent nedbør. Da oversvømmelser og orkaner i dag er hovedårsagen til, at folk må forlade sit hjem som følge af klimarelaterede hændelser, må vi altså forvente markant flere i fremtiden, hvor der er bred enighed om, at netop orkaner, øget nedbør og tørke vil blive mere hyppigt forekommende begivenheder verden over.


Allerede nu, er hyppigheden og styrken af ekstreme vejrhændelser i USA steget markant, og de forventes at vokse endnu mere. Des varmere verdenshavene bliver, des flere orkaner og des mere ekstrem nedbør vil vi komme til at opleve. Monsunen i flere lande omkring ækvator forårsager således allerede markante oversvømmelser. Skovbrande i USA, Australien, Brasilien, endda også i det sydlige Europa, er tiltaget i styrke og omfang, som en direkte konsekvens af, at de områder bliver varmere og varmere.


Verdens klimaflygtninge er med andre ord en helt reel problematik, som verdens politikere er nødt til at bringe med ind i den politiske dagsorden. Ingen, hverken de berørte flygtninge eller de lande som kommer til at modtage dem, er tjent med først at tage stilling den dag millioner af nødlidende mennesker står og banker på havelågen. FN advarer således kraftigt om, at klimamigrationen fra syd mod nord ikke blot er en skræmmekampagne, men en helt reel trussel, som vi står overfor at skulle håndtere en gang i nærmeste fremtid.





Læs mere:











Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page