top of page
  • Forfatters billedeTorben Mathiassen

Handlingerne står ikke på mål med klimaaftalens ordlyd

Opdateret: 13. okt. 2021



De fleste har vel efterhånden stiftet bekendtskab med Paris konventions klimamål, der handler om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader (ideelt set 1,5 grader celsius) inden udgangen af dette århundrede, for at bremse de igangværende klimaforandringer. Nu siger FNs klimapanel (IPCC) imidlertid, at dét mål kræver en indsats, der mange gange overstiger de tiltag, som verdens politikere har sat i støbeskeen i dag, for at nå netop dét mål.


I en ny rapport, fra september 2021, angiver klimapanelet, at verdens lande er nødt til at fordoble deres klimaindsatser, såfremt Parisaftalens mål om gennemsnitlige temperaturstigninger skal nås. Med de nuværende indsatser vil vi ende på en gennemsnitlig temperaturstigning på hele 2.7 grader celsius. Årsagen til dette skal findes i, at de samlede tiltag blandt aftalens 191 medlemslande, ikke er nok til at reducere emissionsudledningerne med de påkrævede 25-45% inden år 2030, men derimod forventes at forøge dem med 16%.


Lykkedes vi ikke med at nedbringe udledningen af drivhusgasser, risikerer vi endog en betragtelig stigning i den gennemsnitlige globale temperatur på hele 5.7 grader celsius ved indgangen til år 2100. At den globale temperatur er opadgående ses tydeligt ved, at antallet af dage over 50 grader celsius ét eller andet sted i verden, er fordoblet siden 1980’erne, og at permafrosten i Arktis er blevet 2-3 grader celsius varmere siden 1970’erne.


Når permafrosten tør, forøges udledningen af metangas i atmosfæren, som følge af at døde planterester, der har været lagret i frosten i tusinder af år, pludselig tør op og går i forrådnelse. Forskere kalder dette “en tikkende bombe under systemet,” som risikerer at forstærke temperaturstigningerne betragteligt.


Temperaturerne i de arktiske egne stiger generelt hurtigere end den gennemsnitlige verdenstemperatur. Dét ikke bare forstærker udledningen af metangas, men det øger også afsmeltningen af isen omkring jordens nord- og sydpol i en sådan grad, at golfstrømmen nu er på sit svageste niveau i mere end 1000 år.


Mennesker der i 2020 måtte flygte fra klimaforandringer runder 30 mio. på verdensplan. Dét tal risikerer at stige til mere end 200 mio. allerede i 2050. De flygter fra oversvømmelser, tørke, skovbrande og ekstremt vejr. Det er oftest de i forvejen fattigste, der må forlade deres hjem, og forsøge at finde sig tilrette andetsteds, hvor pladsen i forvejen er trang. Det medfører en stigning i antallet af konflikter i kampen om naturens ressourcer, hvilket igen medfører endnu flere flygtninge.


Der er altså kort sagt brug for handling nu! Vi er nødt til at kræve flere bæredygtige klimatiltag fra vores politikere. Ikke bare i Danmark. Men også i EU og på verdensplan.

Foto af: ELG21 fra Pixabay



Læs mere:








22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page