top of page
  • Forfatters billedeTorben Mathiassen

En saga om kærlighed og bureaukrati: Gorm den Nye begik den fejl, at han forelskede sig ude i verden



Vi danskere har altid hentet inspiration og kærlighed udefra. I dag bliver du dog straffet for det.


Da Gorm den Gamle var Konge i Danmark, var det moderne at drage på viking. Faktisk så moderne, at det blev én af grundstenene i opbygningen af det danske samfund. Nogle gange foregik det på helt fredsommelig vis. Efter en lang rejse til søs ankom danskerne som almindelige handelsrejsende, til fjerne destinationer. Forskellige varer byttede hænder. Fremmede kulturer og skikke blev indsnuset, evalueret og bragt med tilbage til Danmark, når det skønnedes værdifuldt for det danske samfund.

Andre gange var det at drage på viking, ensbetydende med plyndringer, drab, voldtægter og hærværk!

Uanset hvordan vikingetogtet udartede sig, så indebar det som hovedregel, at udenlandske mænd og kvinder blev bragt med tilbage til Danmark– frivilligt eller imod deres vilje, det var underordnet. Gorm, som så mange andre både før og efter ham, vidste nemlig godt, at et samfund kun udvikler sig, hvis det modtager input fra omverdenen. Det har altid været, og vil for altid forblive, en del af dansk kultur, at drage ud i omverdenen og høste erfaringer og viden.

I det moderne Danmark er vi imidlertid godt i gang med at grave grøfter og bygge mure, som effektivt holder de danske statsborgere indespærret eller udenfor, alt efter øjnene der ser.

Således inspireret af så mange før ham, drog også Gorm den Nye ud i den store verden, mere end 1000 år efter at Gorm den Gamle og hans samtidige lagde grundstenene til det moderne Danmark.

Gorm den Nye blev udstationeret i Tyskland, hvor han arbejdede flittigt og hjalp et dansk firma til at vækste med eksporten. Dengang som nu, er det fristende for en ung, enlig mand, at søge kvindelige bekendtskaber i de lokale omgivelser. Med undtagelse fra en dyster periode mellem Gorm den Gamle og Gorm den Nye, hvor det lykkedes kedelige munkeordener og præster at overbevise danskerne om, at sex før ægteskabet var lig med et smertefuldt liv i Helvede, er det nemlig det vi gør - vi søger kontakt med mennesker af det modsatte køn, uanset hvor i verden vi befinder os.

Hvad Gorm den Nye dog ikke havde forventet var, at hans livs kærlighed viste sig at være brasilianer. De stifter familie – tre drenge med dansk statsborgerskab - og efter en lang årrække i Tyskland, flytter de til hendes hjemland og starter egen forretning med adskillelige ansatte. Her er det nok på sin plads at huske på, at tiderne jo har ændret sig fra Gorm den Gamles tid, hvor manden enerådigt kunne afgøre, hvor familien skulle bo. I Gorm den Nyes familie, er det en demokratisk beslutning, hvor Gorms ægtefælle har haft et ønske om, at de kunne forsøge at etablere sig i hendes hjemland.

En større korruptionsskandale udvikler sig imidlertid i Brasilien, med forviklinger langt ind i de øverste politiske rækker, og kaster landet ud i en omfattende økonomisk krise. En krise, der også rammer Gorm den Nyes muligheder for at etablerer sig i landet - inden længe er familien gået konkurs. Med dårlige udsigter i Brasilien beslutter de sig for at rejse hjem til Gorm den Nyes hjemland, Danmark.


Hvad Gorm den Nye dog aldrig i sit livs vildeste fantasi havde forestillet sig var, at Danmark ii mellemtiden har udviklet sig til at være et fremmedfjendsk og ugæstfrit land, i skærende kontrast til dét Danmark som Gnags sang om tilbage i 1986.

Danmark vil ikke give opholdstilladelse til Gorms hustru gennem 15 år! Til børnenes mor! Hvem havde dog troet det? At en kvinde, der har givet liv til tre danske børn, opdraget dem og givet dem omsorg, er uønsket i Danmark? Dertil er Gorm den Nye blevet vejet og fundet for let. Gorm den Nye er evalueret af den danske stat, og den danske stat har besluttet, at Gorm er en fiasko. At Gorm ikke har haft succes nok på sit udenlandske eventyr, til at kunne bringe hele sin familie med sig hjem til Danmark. Og hvorfor så det? Jo, det er såre simpelt. I et forsøg på at dæmme op for flygtningestrømmen, har Danmark i mellemtiden stillet en række krav som skal opfyldes, for at man som udlænding kan søge om familiesammenføring med sin familie i Danmark. Som dansker, bosiddende i Danmark, med et godt job og en god indtægt, er det slet ikke urimelige krav. Men for en hjemvendt dansker, der har fejlet i sit forsøg på at etablerer sig i udlandet, er det nærmest umulige krav at opfylde.

Mens Gorm den Nyes hustru bliver i Brasilien, for at afslutte den bureaukratiske proces omkring en konkursbegæring, så rejser Gorm den Nye hjem til Danmark, for at påbegynde forberedelserne til at bringe sin familie med tilbage til det land, der oprindeligt sendte ham ud i verden. Som følge af konkursen, uden en krone på lommen! Gorm begynder straks at søge arbejde, men da han og dét ene barn han bringer med sig, skal have noget at spise indtil dét lykkes, er Gorm den Nye nødtvunget til at søge offentlige ydelser. Selv om det blot drejer sig om tre måneder, så har Gorm den Nye allerede forbrudt sig imod reglerne om familiesammenføring. For det må man ikke! Men Gorm den Nye er optimist. Han er dansk statsborger og han er hårdtarbejdende. Det må da trods alt tælle mere end de tre måneder i hans liv, hvor han har ligget samfundet til last?

Som tjener til hverdag og taxichauffør i weekenderne, får han sparet op til indskuddet til en mindre bolig, samt til det mest nødvendige møblement. Ydermere sender han penge til familien i Brasilien, så de har noget at leve for dér, indtil de kan komme til Danmark. Boligen er ikke prangende! Det er begrænset hvor meget man kan opnå for en tjenerløn og lidt ekstraarbejde som chauffør i weekenden og den overholder derfor ikke boligkravet på mindst 100 kvadratmeter for en familie på 5.

Gorm den Nye kunne måske nok havde fundet en større bolig til billigere penge, havde han bosat sig i Udkantsdanmark, hvor boligerne står tomme på hvert andet gadehjørne. Men havde han så kunnet finde arbejde? Og hvor mange almindelige mennesker i Indre København overholder i virkeligheden det boligkrav, som man stiller til de mennesker, der søger om familiesammenføring?

Langt om længe ankommer resten af familien til Danmark – fem måneder skulle det tage at færdiggøre konkursbegæringen og alt det andet der følger med, når man flytter fra et land. Nu kan de så begynde den langvarige proces, med at ansøge om familiesammenføring. En proces der tager 9-12 måneder fra ansøgningen er indsendt. 9-12 måneder, hvor hustruen hverken må arbejde eller gå i skole og derfor ingen muligheder har, for at bidrage til at spare de kr. 100.000 sammen, de skal stille som sikkerhed for hendes ophold i Danmark. Hun kan heller ikke bidrage til at betale husleje på en bolig, der opfylder boligkravet, så selv om Gorm den Nye arbejder hårdt, så rækker de 370.000 kr. han tjener på ét år slet ikke langt nok.


Det giver jo sig selv, at ansøgningen om familiesammenføring afvises blankt! Baseret dels på Jantelovens tredje bud; ”Du skal ikke tro, at du er ligeså meget som os!”, Jantelovens syvende bud; ”Du skal ikke tro, at du dur til noget!” og dels på Jantelovens niende bud; ”Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig!”.

De skrev det ikke direkte, men det kunne de ligeså godt have gjort: Gorm, du er et skvat! Du hører ikke til i Danmark!

Hvis du drager på viking, så vær sikker på at du har succes med det. Hvis ikke du kan fremvise rige skatte ved grænsebommen, så er du ikke længere velkommen! Med mindre du vender hjem alene – så må du gerne være bistandsklient, en snylter med snablen dybt nede i Statskassen! Så er der ingen krav, for du bringer ingen potentiel udenlandsk snylter med dig!

Gorm den Nye er nu tvunget til at drage mod Sverige. Landsforvist for at komme tomhændet hjem!

Han må i stedet udnytte vores nabolands ressourcer, på ægte historisk vikingevis, indtil Danmark vil tage ham til nåde igen. Det kræver blot, at han har guld at fremvise når han strækker hænderne frem!

Gorm den Nye vil fortsat arbejde i Danmark. Det er her han er født og opvokset – det er her han hører til. Men de penge han tjener, de vil blive forbrugt i Sverige, indtil kistebunden er dækket igen. Måske opnår han aldrig at komme hjem, for kravene om medbragt guld øges hurtigere end det er muligt at spare det op!

Gorm den Nyes historie er ikke unik! Alt for mange hjemvendte danskere oplever at blive afvist i porten. Deres forbrydelse: at være blevet forelsket i en udlænding!




Artiklen blev bragt som debatindlæg i Politiken den 27. maj 2019.


Illustrationen er en arkivtegning, bragt i forbindelse med indlægget. Den er udarbejdet af Philip Ytourne.



5 visninger0 kommentarer

Comentarios


bottom of page