top of page
  • Forfatters billedeTorben Mathiassen

Det er da det mindste, vi kan gøre for os selv og vores efterkommere



Jeg vil gerne slå til lyd for, at klimaforandringerne står øverst på enhver dagsorden, uanset om det er global-, national- eller lokalpolitisk.


Når det handler om at overtræde demokratiets og frihedens grundregler, er Vesten bestemt ikke handlingslammet. FN, USA og EU udsteder sanktioner med rund hånd. Det handler om menneskerettigheder, verdensfred og sikkerhed.


Men når det handler om klimasyndere, er det en helt anden sag. Her er de selvsamme aktører bemærkelsesværdigt handlingsfattige, til trods for at klimaets ofre i antal langt overstiger krigens.


I november 2016 gennemførte FN’s Sikkerhedsråd en række sanktioner mod Nordkorea, da landet gennemførte en række atomprøvesprængninger og således var at betragte som en trussel mod verdenssikkerheden. Siden oktober 2020 har EU gennemført sanktioner mod Hviderusland som følge af myndighedernes uacceptable voldshandlinger, intimidering, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser efter præsidentvalget i august 2020. I februar 2022 har EU indført sanktioner mod Rusland som følge af landets uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine.


Hvorfor kan Brasiliens Jair Bolsonaro uden omverdenens indgriben få lov til at øge rydningen af Amazonas-regnskoven, når nu man ved, at den har kæmpestor betydning for verdens klima, for ikke at tale om at den er hjemsted for millioner af mennesker og er i besiddelse af en enorm biodiversitet?


Hvorfor bliver der af FN og EU ikke indført sanktioner mod de lande, der ikke overholder de klimamål, som de selv har været med til at vedtage i Paris-aftalen i 2015, og som skal sikre, at den globale gennemsnitstemperatur ikke overstiger de livstruende 1,5 grader celsius?


Hvorfor bliver fredelige aktivister som Extinction Rebellion lagt i håndjern og ført i fængsel i Danmark, når de afspærrer københavnske veje i forsøg på at råbe landets politikere op og få dem til at forstå, at klimaforandringerne er alvorlige og fører til øget vold, sult, død og ødelæggelse i de værst ramte områder i verden?


Hvorfor er klimaforandringernes konsekvenser mindre betydningsfulde end krigens?


Er det, fordi flertallet i virkeligheden ikke tror på klimaforandringerne? Eller er det, fordi kapitalismen vejer tungere end omverdenens humanitære katastrofer? Måske er det, fordi klimaforandringerne ikke rigtig kommer til at ramme os selv – altså sådan for alvor?


Faktum er imidlertid, at selv om vi ikke selv bliver ramt af livstruende oversvømmelser, tørke, mangel på rent drikkevand, farligt vejr etc., kommer vi alligevel til at mærke konsekvenserne fra omverdenen. Der vil opstå en helt generel mangel på fødevarer. Der vil ske en voldsom øgning i antallet af klimamigranter, som søger mod Europa. Og der vil ske en markant forøgelse af volden i de berørte områder. Det vil ramme os på pengepungen, på vores frihed til at bevæge os rundt i verden og på produktionen og tilgængeligheden af en lang række produkter.


Jeg vil gerne slå til lyd for, at klimaforandringerne står øverst på enhver dagsorden, uanset om det er global-, national- eller lokalpolitisk. At der bliver gennemført gennemgribende love, som forpligter virksomheder og borgere, og at der bliver indført sanktioner mod de lande, som ikke lever op til klimamålene. Det er da det mindste, vi kan gøre for os selv og vores efterkommere.


Debatindlæg af Torben Mathiassen, bragt i Politiken den 24. maj 2022. Se det her.

Billede af marcinjozwiak fra Pixabay

9 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page