Jeg havde store forventninger til Bill Gates nye bog under temaet 'klimaforandringer'. Titlen "Sådan undgår vi klimakatastrofen" lægger i sig selv op til store forventninger. Den starter også meget godt ud med at forklare de overordnede problematikker vi står overfor, i forbindelse med at nedbringe emissionerne til nul, som må være kravet for at undgå den klimakatastrofe, som de fleste vel efterhånden ikke bør være i tvivl om ligger og venter ude i fremtiden.
Udfordringerne kan, iflg. Bill Gates groft inddeles i fem hovedkategorier, som hver især står for en vis procentdel af de totale emissionsudledninger i verden. Disse er:
Elektricitet (27%)
Produktion (31%) - herunder særligt brugen af stål, cement og plastik
Transport (16%)
Fødevareproduktion (19%)
Varme og afkøling (7%)
For den der ingenting ved om klimaforandringer og den enorme opgave vi står overfor, i forhold til at nedbringe emissionsudledningerne, er Bill Gates bog et udmærket sted at starte. Den beskriver eksisterende aktiviteter og diskuterer udfordringerne forbundet med overgangen til en CO2 neutral verden. Dermed er bogen et glimrende udgangspunkt, til den der gerne vil kunne smalltalke og deltage i klimadebatterne på et mere overordnet niveau. Men så er der desværre heller ikke ret meget mere at hente i bogen end dét.
I begyndelsen var jeg relativt positiv, men efterhånden som min læsning skred frem, bliver jeg en smule provokeret af, at Bill Gates har en tendens til hele tiden at fremhæve sine egne investeringer i virksomheder, som arbejder med innovative løsninger til at nedbringe emissionsudledningerne i forskellige sektorer. Al ære og respekt for det, men jeg synes desværre det reducerer pålideligheden af bogens budskab betragteligt.
Decideret skuffet bliver jeg, da han endelig til slut fremlægger sin gyldne plan for, hvordan vi når i mål og altså undgår den meget omtalte klimakatastrofe. Der er på ingen måder nytænkning at finde i hans plan, og jeg finder desværre heller ikke mange øjenåbnende aha-oplevelser i den. I hvert fald ikke som europæer, der lever i Europa, hvor klimapolitik står relativt højt på den politiske dagsorden (selv om nogle vil mene, at den stadig ikke står højt nok). Generelt mener Bill Gates, at der fra politisk side skal gives langt flere incitamenter til, at virksomheder begynder at innovere og at forbrugerne begynder at efterspørge klimavenlige løsninger. Dette skal gøres ved at den offentlige sektor går forrest og indkøber bæredygtigt, at der bliver etableret afgiftsnedsættelser på bæredygtige produkter, at der gives tilskud til at investere i f.eks. solenergi osv. osv. Den overordnede hurdle er nemlig, iflg. Bill Gates, at den grønne merpris er så høj, at de færreste vil betale for den (og dertil kan jeg desværre kun give ham ret). Derfor skal overgangen til en bæredygtig økonomi finansieres via skattebetalingerne. Hvordan han så vil undgå, at den regning i sidste instans alligevel ender ude hos forbrugeren, melder historien ingenting om.
Bogen, synes jeg, henvender sig i overvejende til det amerikanske marked, selv om Bill Gates gør et stort nummer ud af, at prøve at inkludere hele verden. Men for mig er det tydeligt, at bogen udspringer af et stort behov for at forklare den amerikanske befolkning, hvorfor USAs udtræden af klimaaftalen fra Paris i 2015, under ledelse af eks-præsident Donald Trump, var så grundlæggende forkert en beslutning, og at befolkningen må begynde at sætte flere klimarelaterede krav til sine politikere.
I starten var jeg helt oppe at give bogen 4 stjerner, siden faldt den til 2 stjerner (så meget skuffede den gyldne køreplan mig). I sidste ende giver jeg den nu alligevel 3 stjerner, alene fordi budskabet er vigtigt, og jeg generelt er meget enig i den holdning og tilgang som Bill Gates lægger for dagen i sin bog. Om den nogensinde får den betydning for klimapolitikken verden over, som Bill Gates selv angiver, at han håber den gør, stiller jeg mig dog stærkt tvivlende overfor.
Comments